KFUM-Spejderne på Fanø

Fanø Rundt 2024

13. april 2024 · Ikke kategoriseret · Skrevet af Fenja Gruppe

Den 01. – 02. Juni 2024 går Junior, Trop og Senior spejderne på den traditionsrige tur ”Fanø Rundt”.

Vi mødes ved spejderborgen lørdag den 01. Juni 2024 kl. 9:00 og er retur søndag den 02. Juni 2024 ved middagstid.

Spejderne skal selv medbringe en solid madpakke, vand og snacks –   sidstnævnte til begge dage.

Bagage vil blive kørt til lejrpladsen (ved Annesdalbjerg Shelter) – men spejderne skal medbringe en lille tur-rygsæk til madpakke, drikkedunk, regntøj etc. 

Turen er ca. 50 kilometer lang, og det kan godt være , at det er lige i overkanten for nogen.  

Derfor er det arrangeret således, at det er muligt at blive hentet undervejs – og det er helt OK hvis ikke det lykkes at komme rundt første gang.

Når man har gennemført hele turen, så får man ”FANØ RUNDT” mærket. De, som har fået mærket før, erhverver sig retten til, at sy en/endnu en stjerne på deres mærke.

Når man kun har gennemført en del af turen, så kan man få et vandreskjold (10 km, 20 km eller 30 km).

Det er nødvendigt med tilmelding senest søndag den 05. maj 2024.

Tilmeldingen er bindende og skal ske via https://medlemsservice.spejdernet.dk/event/id/8508/register

Vi vil også rigtigt gerne vide, hvis du ikke kan deltage – det er der også en knap til på tilmeldingssiden. 

Hvis I har problemer med tilmeldingen, så skriv gerne til fenjagruppe@gmail.com så er vi klar til at hjælpe.