KFUM-Spejderne på Fanø

Gruppetur 2019

29. november 2019 · Nyheder · Skrevet af Fenja Gruppe

Sidst i november havde vi vores første gruppetur til Fenjagården. Både trop, ulve, familiespejdere, ledere og forældre var samlet.

Det startede en fredag, hvor troppen blev sendt på vandretur med kort gennem plantagen og ud til bunkerne ved Skovlegepladsen. På turen mødte de flere forhindringer i form af prøver og trolde. Da de nåede slutningen af ruten, havde lederne sat et lavvu telt med brændeovn op ude i plantagen, hvor vi tilbragte natten. Der var varm kakao og snacks til at falde i søvn på.

Lørdag formiddag vandrede troppen tilbage til Fenjagården, alt i mens ulvene mødtes ved Spejderborgen og cyklede ud til gården i samlet flok. Her var der fællesfrokost og aktiviteter, hvor der blev spillet live-stratego, lavet bål og lavet løb, som troppen havde planlagt til ulvene. Det blev hurtig mørkt, så hele aftenen blev der spillet spil og hygget indendørs, og vi fik en udsygt chili con carne fra køkkenholdet. Nogle dejsede hurtig omkring i sengene mens nogle stykker blev hængeende ved brændeovnen.

Næste morgen kom familiespejderne kl. 10, mens trop og ulve var ude på løb. Familierne byggede huler, var på muldvarpeløb og fik deres tørklæde og første mærke. Det var en stor dag på familiespejderne.

Tilsidst ved middagstid afholdte vi afslutningsceremonien, hvor alle fik mærker og magasiner. Vi sang afskedssangene fra hver enhed, og alle stod i en stor rundkreds. Det var fantastisk at se alle enheder og aldre samlet for første gang.

Tak til køkkenhold, forældre, ledere, bestyrelse og spejdere for at hjælpe til, uden jer ville det ikke have været det samme. Tak for støtten, vi glæder os til forhåbentligt at gøre det en tradition 🙂